Gimle og gartneriet pynter op til OL i weekenden

dato

I foråret har Gimles udegruppe "Frej", bestående af Jon, Marcus, Tommy og Frederik, arbejdet hårdt med at passe og udplante blomster til den kommende Special Olympic Idrætsfestival i Frederikshavn.

Samarbejdet med kommunens gartneri har givet dem mulighed for at bruge deres grønne fingre og skabe glæde for både dem selv og festivalens gæster.

Pædagogerne Charlotte Nørgaard og Pia Flyvholm fra Gimle roser udeholdets arbejde og deres evne til at dyrke både grønsager, krydderurter og blomster. Disse produkter sælges til Gimles borgere og besøgende.

Udover havearbejde, er de unge mænd også sportsentusiaster. Jon deltager i Special Olympics Håndbold, mens Marcus og Frederik begge spiller fodbold. De vil konkurrere mod atleter fra syv andre nationer i den kommende weekend i Frederikshavn og Sæby.

Besøg Special Olympics Idrætsfestivals hjemmeside for mere information og programmet.


https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/gimle-og-gartneriet-pynter-op-til-ol-i-weekenden/
Kilde: Frederikshavn Kommune