Sæby Ældrecenter er indstillet til prisen ’Danmarks Bedste Plejehjem’

Foto: Frederikshavn Kommune.
dato

Sæby Ældrecenter er blandt de 43 plejecentre i Danmark, der er indstillet til prisen 'Danmarks Bedste Plejehjem', en pris uddelt af organisationen Danske Seniorer.

Fem plejecentre, ét fra hver region, vil blive nomineret. "At være indstillet betyder rigtig meget. Det er altid rart, når nogen påskønner det, vi gør, og jeg er stolt af personalet," udtaler Anette Spolum, leder på Sæby Ældrecenter.

Prisen har forskelligt fokus hvert år, og i 2023 går den til det plejehjem, der har Danmarks bedste mad.

De fem nominerede vil blive præsenteret den 6. oktober, og fra den 11. oktober kan alle stemme på de nominerede via Danske Seniorers hjemmeside. Vinderen vil blive kåret i november.


https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/saeby-aeldrecenter-er-indstillet-til-prisen-danmarks-bedste-plejehjem/
Kilde: Frederikshavn Kommune